søndag den 2. marts 2014

Turen går til Paris

Denne gang vil jeg beskrive min(e) tur(e) til Paris. Ja, jeg har været der mere end en gang i Paris, ligesom nok mange andre også har været. Jeg har været der tre gange og jeg ved, jeg kommer til at tage derned flere gange endnu.

Det er en af de mest fantastiske storbyer jeg har været i. Jeg elsker byen for dens fascinerende kultur og bygninger, men også for alle disse mange historier man får ved at gå rundt omkring. Jeg har været i Paris, når det har regnet, været lidt køligt og været rigtigt varmt. Man kan sige, jeg har prøvet lidt af hvert, når jeg har været der.

Første gang jeg var i Paris var jeg 16 år, og jeg var der sammen med min familie, hvor vi havde bestilt en tur i Eiffeltårnet, tur ned langs Le Seine og så inde at se Moulin Rouge, som vi heller ikke boede så langt fra. Det var helt unikt at få denne oplevelse som kun 16 årig.


Jeg vil dog sige, at jeg var lidt skuffet da jeg så Moulin Rouge. Jeg troede, det ville være en lidt mere "kunstnerisk" oplevelse, hvis jeg skal sige det. Altså, der ville være mere show over det hele. Andre vil nok være uenige med mig eller måske endda sige, jamen, det er fordi du ikke ved meget om det e.l. Men der vil jeg bare sige, at jeg kender alt til Moulin Rouge, og så har jeg selv gået til dans i 20 år, så jeg kender en hel del til det med shows, musicals osv. Min familie havde lidt den samme følelse, så måske var det ikke bare mig.
Nu ikke for at lyde som om ingen burde betale for at se, det siger jeg ikke, jeg synes, hvis man har tid og lyst, skal man tage ind og se det! Så kan I selv bedømme "showet".

Anden gang jeg tog til Paris, var også med min famile, men denne gang var min lillesøster på 8 år også med. Det var min studentergave, så jeg gik rundt i Paris med min studenterhue på. Hotelmanageren troede jeg var en guide, hvilket vi syntes var meget sjovt. Det var også meget sjovt at gå rundt i de parisiske gader, hvor der lige pludselig blev sagt "tillykke" fra andre danskere, som også var dernede.


Min lillesøster og jeg tog alene op i Triumfbuen, mens de andre sad nede på en fortorvscafe og slappede af. Det var anden gang jeg var deroppe, men det var noget helt specielt at være deroppe sammen med en pige på 8 år, som oplever og ser det hele med andre øjne.
Jeg tror desuden, jeg aldrig har gået så meget som i de tre-fire dage vi der, bortset fra dengang jeg var på Bornholm sammen med min klasse i 6. klasse. 😁

Sidste gang jeg var i Paris var jeg sammen med min Bedste. Det var vores "sommerferie" og sidste gang vi sådan var rigtigt sammen inden jeg tog på udveksling i halvt år.


Jeg tror, man kan sige, at jeg har set og gået Paris tyndt, hvilket jeg stort set også har, men der er stadige mange ting jeg mangler at gøre eller gerne vil opleve. For eksempelvis har jeg endnu ikke været i Le Louvre (og set Mona Lisa) eller været inde i Notre Dame, og for ikke at tale om set "Frihedsgudinden". Så der er masser af grunde til, at jeg skal til Paris igen.

Der er nogle ting, som jeg synes, man bare må og skal se:
For eksempel Notre Dame, Triumfbuen (også tage derop!), Eiffeltårnet (jeg siger ikke man SKAL tage derop, men i hvert fald se den, og omend ikke andet prøve deres restaurant), sejle langs Seinen, Moulin Rouge, Louvre, Montmartre og ikke mindst Luxembourghaven.

Bonus info:
Jeg boede som sagt den første gang ikke langt fra Moulin Rouge og Montmartre, og de sidste to gange har jeg boet i en af de "omringende" veje ved Triumfbuen, og det kan anbefales! At bo tæt på Montmartre er i gåafstand fra alt, og så vil jeg også anbefale jer at gå rundt så meget som muligt, på denne måde for man mest at se af den parisiske kultur og alle dens skønheder, såsom bygninger.

Stay tuned for more experiences...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar