Rejsen til Sydney...(part three)

Håber alle har haft en god påske... :)

I dette indlæg vil jeg fortælle jer om mine sidste dage og oplevelser i Sydney. Der har været så mange fantastiske oplevelser, at det nok bliver svært at få dem alle sammen med eller også bliver dette indlæg måske en tand for langt. Håber I kan bære over med mig. :)

Da jeg kom tilbage fra min "Spring Break" i Brisbane, havde jeg nogle dage før jeg skulle starte igen på "hverdagen". Jeg tog sammen med en af mine room-mates ud for at se forskellige seværdigheder, som fx Wildlife Zoo (ved Darling Harbour), Madamme Tussaud og Eye Tower, hvilket var en fantastisk og sjov oplevelse for os begge. Vi brugte en hel dag på disse tre steder, som er fint nok. Vi oplevede alt hvad vi skulle uden at skynde os, og det var bare rigtigt hyggeligt.

Bonus info: hvis man har planer om at besøge disse seværdigheder samt "Sealife" så vil jeg foreslå, at I køber en såkaldt "Combo-ticket" det er billigere og nemmere. Man kan selv vælge hvor mange af dem man gerne vil have på "Combo-ticket". Da jeg fx allerede havde været i Sealife tidligere, så valgte jeg kun de ovennævnte tre seværdigheder.

De næste mange billeder jeg vil vise jer er fra Wildlife Zoo ved Darling Harbour. Her mødte vi mange forskellige dyr og fik mange nye venner, som I nok vil kunne se.

Som nævnt i tidligere indlæg, så findes der mange forskellige kænguru-arter. Her er "en af de vilde kænguruer", altså dem som kan blive op til 3-4 meter høje (hanner). De kænguruer som ses normalt i diverse zoologiske haver er wallabies, altså de "små" kænguruer.

Som man måske også godt kan ane på billederne i dette indlæg, det er blevet varmere i vejret, jeg har bl.a. shorts på. Og der vil jeg bare sige, det er helt rigtig spottet. Lige siden "Spring Break" blev vejret også bedre, men vi var også lige gået ind i forårsmånederne - det gør man nemlig i September måned i Australien. 😉 

Så i de næste par måneder kunne vi nemt komme op på temperature omkring 20-25 grader (hvilket jo nærmest er sommer i det ganske, danske land).

Det første man møder på sin vej ind i den "vilde" natur er en hel masse skilte, som bl.a. billedet her man kan se. Der er også et slags kort over Australien, men det er ret mørkt når man træder ind i entréen, så det kan være svært at se det helt tydeligt.

Jeg synes, det er et ret godt og sjovt skilt, som fortæller de besøgende, at der findes dyr længere fremme. Det er jo lidt mærkeligt at skrive det, især når man netop befinder sig i en zoologisk have... 😉

Det er hvad man også kalder sort humor, som vi kender så godt herhjemme i Danmark. Dog støder vi ikke på skilte, når vi går ind i zoologisk have, hvor der står "Pas på, der er dyr længere fremme".  Noget vi måske ikke er så vant til, er, at når vi går rundt i Københavns ZOO, så går vi rundt udenfor og ser på de forskellige dyr, det gør man ikke helt i denne Zoo, men nogle gange bevæger man sig dog udendørs!

Det mest fascinerende i denne Zoo var sommerfuglene og skildpadderne. Ligesom i mange andre Zoo, så er sommerfuglene indendøre og frie. Jeg har dog ikke været et sted hvor sommerfuglene sætter sig på én helt frivilligt!

Og så alle disse forskelligartede sommerfugle der findes, de er jo både store og farverige. Ikke fordi man ikke kan se de samme i Danmark, men det var noget helt særligt og fortryllende. Der var både sommerfugle med "øjne" på vingerne, sorte, hvide og brune sommefugle samt nogle med forskellige farver på sig.

Som man nok kan høre, er jeg ret interesseret i sommerfugle, hvilket jeg også er og har været siden jeg var en lille pige. Jeg havde også en sommerfuglebusk, hvor der hver sommer kom en hel masse sommerfugle for at spise godter fra buskens mange blomster.

Man kan ikke gå i zoologisk have, og især ikke i Australien, uden at se de små wallabies.

De er simpelthen bare så nuttede og søde at se på. Nogle af dem (også denne på bill.) kan ikke helt finde ud af, at de er bag et glas, så nogle gange gokker de hovedet ind i ruden og bliver helt bange og nervøse. Det er jo overhovedet ikke sjovt, men det ser nu altså lidt komisk ud, når man står på den anden side af glasset og ser de andre i gruppen bare sådan "ryste lidt på hovedet" over, at en af deres egne tror, de kan komme igennem ruden.

Hvis de bliver lidt generte, gnubber de deres hoved op ad væggen og ser med det ene øje ud på publikummet. Man kan godt kalde dem lidt af nogle skuespillere, altså de ved, at der mange mennesker som kommer og ser dem hver dag, så de bliver da nødt til at give dem lidt for pengene. 😁

På min tur i Zoo fik jeg en masse bekendte og nye gode venner. Bl.a. denne EMU, som I kan se på billedet. Den havde ikke noget navn, men vi kaldte den James, meget maskulint. 😉

Han var meget sød, meget stille og rolig, og tog sig slet ikke af alle de kameraer der måtte være, eller alle de mennesker som gerne ville have et billede med ham. Det var virkelig hyggeligt!

Man kan ikke andet end at sige, han er blevet "opdraget" godt af sine ejere. Og selvom det muligvis kan virke som om, han ser lidt vred eller irriteret ud, så er han meget venlig af sind. Han kan ikke gøre for at hans ansigt ser vredt ud, men på den anden side bliver han nødt til at have sådan en "maske" på især hvis han føler sig truet eller skal på jagt. De kan jo løbe vildt hurtigt. Næsten lige så hurtigt som kænguruerne hopper!😄

En af mine andre nye venner er krokodillen her, som hedder Rex. Den vejer omkring 700 kg og er ca. 5 m lang. Det vides ikke med sikkerhed, men man har skønnet ham til at være ca. 49 år gammel (i 2012, så i dag vil han være ca. 51 år).

Han er en vild krokodille, som så er blevet kørt dertil, da man ikke ville have den færdes ude hvor den kunne gøre skade. Han er åbenbart ikke så pige-glad. Der er blevet "sendt" to hun-krokodiller ned til ham, men hver gang morgenen efter, er hun-krokodillen forsvundet! Man mener, at han har spist dem begge to, da de ikke er blevet fundet på anden vis.

Dem, der passer på Rex, har nu forstået budskabet, og har valgt ikke at sætte flere hunner ned til ham, foreløbig.

Man kan ikke andet end at sige, man får en masse (ny) viden ved at tage på tur i Wildlife Zoo!

Den næste lille fyr er også en af mine venner. Han hedder Jay og kom rigtig godt ud af det sammen med en af mine andre venner (koalaen) Jack. De to var bare helt fantastiske at se på. I Sydney (NSW), er det ikke lovligt at holde koalaerne, men nogle steder må man godt røre dem, som f.eks. jeg gjorde ved min første tur til Wildlife Park (som nævnt i tidligere indlæg). Men der er derimod andre stater hvor det er lovligt, så hvis man har planlagt at tage på en lille rundrejse i Australien og man gerne vil kunne holde en koala, så vil jeg foreslå jer at tage et smut forbi Brisbane, Adelaide eller Melbourne. Der findes også mange andre steder i Australien, hvor det vil være muligt at kunne holde en koala.

Næste tur gik til Madamme Tussaud, der ligger lige ved siden af Wildlife Zoo. Det var min første tur i Madamme Tussaud overhovedet. Så der blev virkelig gået til den med billeder samt sjov og spas.

Dette var den daværende premiereminister i Australien. Hun var, såvidt jeg har forstået, den første kvindelige premiereminister og så var hun også noget hen af hvad vi kender som Socialdemokrat.

Der bliver, som i Danmark, tildelt dem en bolig, men hun valgte den fra (so-2-speak). Det var selvfølgelig ikke noget der stod i hendes magt, men hun valgte i hvert fald ikke at bruge boligen, andet end når det var nødvendigt.

Hun syntes, det er spild af diverse resourcer at have sådan en bolig stående, når man allerede har et sted at bo, og når der findes så mange mennesker rundt omkring i Australien som mangler et sted at være.

Som man kan se på billedet, er hun ikke særlig høj. Jeg havde set hende et par gange i nyhederne, og jeg troede, hun rent faktisk var "normal" i højden, men da jeg så så hendes voksfigur, kunne jeg se hun ikke var så høj.

En anden person jeg mødte på min vej gennem dette voks-museum var (selvfølgelig) ingen ringere end The Queen herself. Hende vidste jeg til gengæld godt ikke er særlig høj. 

Man kunne også have valgt at sætte sig i tronen med kronen på og alt det der gøgl, hvilket jeg jo også prøvede, men dette billede blev mit favorit billede. Det ligner nemlig, at jeg på den ene side prøver at snige mig ind på hende for at give hende en forskrækkelse, men på den anden side kunne det også ligne, at jeg er ude på at lave masser af sjov og ballade. Jeg ville dog selv sige, at det måske nok var en blanding af de to scenarier.

Det eneste jeg bare gjorde var at stille mig bag hende, bukkede mig lidt ned for at være på højde med hende, og sige "pick-a-boo", det var så komisk, at min roommate synes, det skulle foreviges i et billede.

Jeg blev så glad, da jeg så at Barack Obama også var kommet til Sydney, at jeg simpelthen bare var nødt til at få et billede med ham! Det var nok et af mine mange store øjeblikke, hvis jeg selv skal sige det! 😊

Da jeg viste mine venner og familie billedet, var der nogle som spurgte mig, hvordan det var at holde ham under armen...til det måtte jeg desværre skuffe dem, for selvom det ligner jeg holder ham under armen, er det nu hans egen hånd man kan se. Der var så også nogle som spurgte om ikke Mrs. Obama havde forandret sig...til det måtte jeg så sige, at det er ikke Michelle Obama man ser, men derimod min roommate jeg var på tur med.

Da vi havde spist frokost, gik vi hen til The Eye Tower. På vores vej derhen så vi det lille "Eiffeltårn". Vi syntes i hvert fald det var sjovt, da min roommate studerer i Paris og jeg selv har været der så mange gange.

Til jer som ser det samme som vi gjorde, kan jeg informere jer, at det er en antenne ovenpå en bygning. Men man kunne sagtens tro, at Sydney havde fået deres eget Eiffeltårn bare i sølv og i mindre størrelse, men det har de altså ikke.

Her er vi så nået op til toppen af Sydney, Eye Tower. Før man bliver ført op til toppen, skal man lige gennem en 3D kortfilm, hvor man får en masse informationer omkring tårnet og området.

Tårnet blev bygget i 1970'erne, hvor man også planlagde 52 butikker, som skulle være "byggegrunden" af tårnet. I 1981 blev tårnet så åbnet, og man kunne dermed få en oplevelse udover det sædvanlige. Det er 309 m højt og den kan rumme op til næsten 1000 mennekser. Der er en cafe, en lille souvenir-butik og en restaurant på toppen.

I 2005 blev tårnet udvidet med en såkaldt "Skywalk", hvilket vil sige, at man kan vælge at tage turen i tårnet til næste punkt, hvor man kan stå udenfor, altså i sikkerhedstøj, og virkelig få en oplevelse for livet! Jeg turde ikke, for jeg så hvad det er man står på, og det skulle jeg ikke nyde noget af, men det skal ikke holde andre fra at prøve! 😉

Man kan virkelig se hele Sydney og omegn oppe fra dette tårn, og det er helt utroligt!

Billedet ovenover viser noget af Darling Harbour, det er kun en lille tredjedel af hvordan det ser ud i virkeligheden. Men oppefra tårnet får man et godt billede og indtryk over hvor stor havnen egentlig er, og man kan slet ikke tro sine egne øjne. Jeg kunne i hvert fald ikke!

Billedet ved siden af, kan man se Hyde Park. Alle de grønne træer man kan se, eller grønne område om man vil, det er parken. Her er der fest og farver, og om foråret bliver der holdt nogle små festivaler, som jeg virkelig synes man skal opleve, det er helt unikt og så utrolig flot!

Den sidste tur jeg var på med skolen, tog vi til et buddhistisk tempel, som var en oplevelse for sig. Det ligger midt i en industri! Det er ikke et musuem, men et rigtigt tempel hvor mange munke bor og bliver undervist.

Det næste sted vi tog hen til var et sted, der hedder Kiama Blow Hole, det er også et sted jeg vil anbefale jer at tage hen til. Det er rester af en gammel vulkan. Og vandet kommer fra havet, og idet det strømmer ind i et lille hul ryger det op...og ja, jeg tror I har forstået det nu. Om ikke andet så kan I se hvad jeg mener ved på billedet.

Vi var også ude at møde en aboriginal, australier, som fortalte os om samfundet og gav os gode råd og tricks, såfremt vi skulle være faret vild i naturen eller skoven. Hvad man kan spise og ikke spise, hvad man kan bruge som "medicin" osv.

Det var virkelig interessant og inspirerende.

Kvinden der står i billedet var vores guide. Hun fortalte nogle utrolige historier om hvordan de bor og hvordan samfundet fungere osv. Hun fortalte endda, at en af de "gamle" medicinmænd i deres samfund har fundet en kur mod kræft (dog ikke generelt!), men da de er fredet og ikke må sælge deres viden, kan man ikke andet end at vente på vores egne videnskabsmænd finder frem til kuren selv.

De redskaber man kan se på bordet, er lavet af ren natur og så er det redskaber til at lave mad, husholdning, rengøring og redskaber til at smuksere sig med (såsom hårbørste).

Vi spiste frokost i Cangaroo City, og ja, det hedder byen. Den har fået navnet efter de mange vilde kænguruer der befinder sig i området omkring byen.

De vilde kænguruer stod langt væk fra os, og vi kunne ikke komme tættere på, så derfor ser billedet måske lidt mærkeligt ud (zoomet). Vi sluttede turen af ved endnu en vandretur i naturen, hvor vi kunne se et helt fantastisk vandfald. Der er dog ikke andet end lige  vandfaldet, og der findes rigtig mange andre fantastiske vandfald rundt omkring i Australien. Jeg ville nok vælge nogle af alle de andre, men skulle I være i nærheden, så skal I da også se det. Det hedder Fitzroy Falls.

Lige omkring Halloween var der en mini musik festival i Surry hills. Her blev man mødt af masser af godt humør og høj stemning.

Der var nogle, som havde valgt at gå "Zombie Walk" fra Hyde Park til Surry Hills Festival, så der kom en masse "Zombier" senere på dagen. Det var en lidt anderledes oplevelse, men meget sjovt.

Ved denne festival kunne man købe forskellige ting, såsom tasker, tøj, hatte osv. Man kan godt sammenligne det lidt med de danske kræmmermarkeder.

Men det var også muligt at se på kunst, og der var også mange som havde kreeret et eller andet, om det så var mallerier eller tegninger.

Jeg tegnede også på fliserne. Det blev til et hundehovede. Det var let og overskueligt at tegne. Der lå nemlig farvekridt frit fremme så alle kunne få lov til at tegne eller skrive lige det de ville, og det kunne jeg jo ikke lade være med at gøre.

Kunst skal jo heller ikke være perfekt, hvilket nogle også vil kunne se på billedet. Det ene øre er længere end det andet, og også smallere.

Den ene kind er lidt tykkere og rundere end den anden. Og så er den skeløjet.

Den ser sød ud, men det er ikke perfekt, og som sagt så skal kunst ikke være perfekt! Hvilket dette også er et godt eksempel på.

Jeg vil nu slutte min fantastiske tur af med nogle billeder af de sidste ting jeg oplevede, mens jeg var dernede.

Ved billedet ved siden, vil I nok ikke kunne se det, men Prins Charles sidder på bagsædet i bilen. Han var nemlig dernede imens jeg også var der. Det er ikke fordi jeg er kæmpe fan af ham, men det var dog lidt sjovt, at han netop var lige der ved The Rocks, når jeg også var der. Overhovedet ikke planlagt! Jeg vidste godt, han ville være der med sin hustru, men igen ikke noget jeg går særlig meget op i.

En anden ting jeg også vil gøre jer opmærksomme på er, at når I vælger at spise udenfor så vær meget opmærksom på fuglen her. Man kan sammenligne den med de danske duer. Jeg synes, dog ikke de danske duer er så voldsomme som denne art.

Jeg blev overfaldet (lyder voldsomt, men sandt) af sådanne fugle tre gange mens jeg var dernede. Når de kan lugte maden, så er de slet ikke bange for enten flyve hen til dig og tage det ud af din hånd eller bare gå hen og nappe maden fra dig.

Det første prøvede jeg. Jeg skulle til at tage en bid af min burger, og så kom der en fugl flyvende over hovedet på mig  og tog den ud af min hånd. No mercy, whatsoever!

Og andre gange har de bare været ved at flyve ind i mig, fordi de flyver ret lavt nogle gange.

Den sidste dag jeg var i Sydney, tog jeg ind til centrum og gik langs vandet, for at se alle de ting jeg ikke havde fået set.

Jeg så fx "The Government House", hvor man kan gå rundt i parken uden at skulle betale. Vil man ind at se selve bygningen koster det. Det synes jeg ikke man behøver, man får nemlig så meget at vide bare ved at tage turen rundt i haven. Træet som ses her har Dronning Magrethe II plantet i 1987, da hun var på besøg dernede. Og der findes mange andre træer, som kongelige personer har plantet, f.eks. Diana.

Når man går langs vandet, er der også en park man kan gå rundt i, som også har mange sjove og forskellige træer. Jeg er bl.a. helt vild med de lilla træer, jeg synes, de er helt fantastiske.

Men som sagt, så findes der også nogle lidt mærkelige træer imellem de andre almindelige som man kender. Der er f.eks. dette løg-træ (som jeg kalder det). Jeg ved ikke hvad det er for et træ, men da den har en form som et løg, har jeg valgt at kalde det et løg-træ. Sjovt ser det i hvert fald ud. Og sådan  findes der mange sjove træer rundt i parken.

Fra denne park kan man få de mest fantastiske billeder af både Harbour Bridge og Sydney Opera House, som også I kan se på billedet nedenunder. En flot kombination af de to store seværdigheder og bygninger.

På min allersidste dag havde jeg aftalt med min anden Roommate, at vi skulle stå tidligt op og se solopgangen. Og det var sjovt at se, da vi gik ned til klipperne, at rigtig mange andre havde fået samme idé som os, nogle af dem kendte vi fra skolen.

Det var bare lidt trist, at vejret ikke helt var med os. Det var skyet, gråt og trist. Vi blev enige om, at det var fordi Sydney, Australien, var så kede af, at vi skulle afsted! 

Under hele min tur i Australien, så jeg en hel masse af mine venner og bekendte lave de såkaldte "hoppe" billeder, og jeg har ikke villet gøre det, for jeg synes, det var lidt mærkeligt at hoppe ned fra en sten e.l. og så tage et billede. Men jeg skulle prøve det!

Så derfor besluttede jeg mig for at gøre det på min sidste dag i Australien, lige der hvor det hele begyndte og nu sluttede. Jeg må nu indrømme, at det var lidt sjovt at skulle hoppe og samtidig tage billedet. Jeg hoppede dog ikke ned fra en sten e.l. jeg hoppede bare helt naturligt (so-2-speak). Jeg vil sige, det er ikke fordi jeg synes det er sjovt at hoppe, men det sjove var at skulle lære at tage billedet imens man var i luften. Det var ikke altid let, men til sidst lykkedes det!

Jeg håber, I har fået lidt inspiration til hvad man kan lave i Australien (Sydney og omegn) såfremt turen går dertil. Jeg ved i hvert fald, jeg skal derned igen og få mange flere oplevelser, møde nye mennesker og ikke mindst se andre steder end lige Sydney. 😉

Rejsen til Sydney...(Part two)

Som lovet vil jeg nu fortælle jer om flere oplevelser jeg havde, da jeg var på udveksling i Australien. 

Ved den såkaldte "Spring Break" handlede det primært om at komme ud og opleve mere af det fantastiske land. Da jeg kendte nogle i Brisbane, var det jo oplagt at tage et smut derop og besøge dem. Så i en lille uges tid tog jeg til Brisbane - der var super lækkert og lige en by efter min smag. 

Solen skinnede hele tiden, og det var den varmeste uge jeg havde oplevet dernede (i Australien) i den tid jeg havde været der (også selvom dem jeg besøgte, syntes det var SÅ koldt, gik jeg rundt i shorts dagen lang!)...

Første dag jeg ankom til Brisbane var det "Fars Dag" og derfor skulle vi mødes med familien oppe ved et "look-out" hvorfra, som I kan se på billedet, kunne se hele byen. Selve centrum er alle de høje bygninger, som kan ses.

Jeg fik fortalt, at i byen ligger der en kæmpe flod, som snor sig som en slange gennem byen ud i havet - den starter og slutter i havet. Floden opdeler altså selve byen Brisbane, så man på den måde bliver nødt til at bruge en såkaldt vandtaxi for at komme over til den ene eller anden side af floden.

Vandtaxien valgte jeg at tage anden dagen på min rejse. Jeg sejlede hele turen rundt med den, fra den ene ende af floden til den anden og så tilbage igen. Det var en skøn tur, og det kostede ikke særlig meget (omkring 9 AUS Dollars), og så kunne man stå af og på hele dagen som man havde lyst til. Det er anbefalelsesværdigt at tage sådan en tur, på den måde oplever man noget andet, og ser ikke mindst byen fra en anden vinkel. Jeg kan sammeligne det lidt med en dejlig, velkendt rundtur inde på de københavnske kanaler, som er især attraktive om sommeren. 😊

Jeg syntes, det var helt utroligt, at en storby som Brisbane kan virke så rolig. Der var ingen mennesker der var (eller virkede) stressede, ikke ligesom i Sydney, som også er en storby med stort S. Jeg fandt også ud af, at man i Brisbane gør meget ud af at være kulturelle med skulpturere rundt omkring i bydelen, som enten symboliserer noget af Australien, fra krigstiden eller andre vigtige begivenheder, de kan også have andre betydninger for befolkningen. Jeg fandt dem i hvert fald meget interessante og inspirerende.

Som man kan se på billedet her ved siden af, gør de meget ud af arkitekturen i byen. De viser, at de er en moderne by med masser af fremdrift. Denne bygning ligger på Elizabeth St. og kan sammenlignes med Strøget i København, hvor man også viser modernitet og at man hele tiden følger med tiden, samtidig med at holde fast i historien og de gode gamle traditioner.

Dette meget flotte arkitektur er tagfronten på en af de mange butikker - så vidt jeg ved, er det nogle arkitektstuderende, som havde fået ideen til dette.

Når man går langs floden, som jeg gjorde en af dagene, hvilket jeg også kun kan anbefale jer at gøre, hvis I er i Brisbane, oplever man også kulturlivet i byen. Man kan for eksempel komme til at opleve, hvordan folk i frokostpausen tager ud at jogge, løbe eller være aktive på andre måder. Eller hvordan folk tager ud i det dejlige vejr, nyder hele atmosfæren omkring én og spiser deres frokost i den dejlige natur. Det er nemlig sådan, at Brisbane har en hel del natur omkring indre centrum, det kan være en park eller som her langs floden, hvor bagved træerne ligger et universitet.

Når man også går langs floden bliver man helt betaget af de naturgrønne oplevelser, det gjorde jeg i hvert fald. Man kunne bl.a. se hvordan man prøver at bevare de gamle buske og træer, fordi de har så megen værdi og historie i sig, at man ikke kan forestille sig et naturskønt område uden dem. Man kunne også forestille sig hvordan det har set ud med den store flodbølge, der havde været der noget tid før jeg var der.

Omkring frokosttid satte jeg mig gerne i en lille park (se bill. nedenunder), hvor dem som arbejdede lige i nærheden også satte sig for at spise deres frokost. Jeg syntes, det var helt imponerende, at i en by med så meget liv og biler/busser kunne være så rolig og stille. Det var næsten helt befriende at være tilstede netop lige der, og jeg kunne bare sidde der i lang tid og nyde solen og hele stemningen der var der.

Som nævnt tidligere, går der en stor flod gennem byen, på billedet nedenunder kan man se hvordan det ser ud og hvordan den snor sig gennem byen. Her hvor dette billede er taget, ligger der en strand (Street Beach). Det lyder måske lidt mærkeligt, det syntes jeg i hvert fald, da jeg stødte på den.

Altså når man går over den berømte Victoria Bridge og går langs floden, kommer man først til en kæmpe bygning, som er stedet hvor en af TV's hovedkanaler ligger samt et museum og et slags skuespillerhus, hvor der er en masse forestillinger at se. Bevæger man sig længere ned ad "gaden" kommer man til et mindre buddistisk område, som man kan gå ind og se meget mere af og som munder ud i naturdelen af Griffith University. Ved universitet, kommer man så lige hen til en rimelig stor opbygget strand, med sand, "Lifeguards" og vand, fuldstændigt som at være på en rigtig strand.

Som man kan se på billedet her ved siden af, står der et surfbræt hvorpå der står Street Beach. Det var lidt af en surrealistisk oplevelse, og på et tidspunkt tænkte jeg, hvorfor havde jeg ikke valgt dette universitet i stedet for (jeg havde endda set på det og ansøgt dertil). Tænk at kunne tage til stranden, uden at være på stranden, i pauserne e.l.

Og som det næste billede indikerer, kan man se universitet i baggrunden, så det ligger lige i "baghaven" og på den anden side (som man ikke kan se på billedet) ligger floden og resten af byen. 

Jeg tror dog bare, at jeg måske ikke ville have været i stand til at læse særligt meget eller koncentrerer mig for den sags skyld, hvis jeg havde valgt netop dette universitet. Som jeg nævnte i tidligere indlæg, så boede jeg allerede tæt på stranden, så på den måde er jeg ikke gået glip af noget. 😁

En anden ting jeg også syntes var en lidt mærkelig oplevelse, det var da jeg gik ned ad Elizabeth St. dukker der lige pludselig storskærme op, hvor man kan følge med i hvad der foregår i øjeblikket både i ind- og udland (lidt som vores TV2News kanal). Det er ikke lige frem noget jeg er vant til at se, når jeg bevæger mig i de københavnske gader eller i Sydneys gader, for den sags skyld.

Man kan måske godt forestille sig stemningen i billedet, meget fredfyldt, ikke stressende (selvom der er en "million" mennesker på gaden), solen skinner og alt er stille og roligt. Det er virkelig sådan jeg oplevede Brisbane.

Umiddelbart vil jeg ikke ligefrem påstå, at der er en masse ting man kan opleve i Brisbane, men hvis man tager tid til at opleve den sande kultur, der ligger i byens gader og stræder, tror jeg man vil komme til at opleve en hel del man ikke lige havde forventet, og måske endda noget man ikke er vant til. Jeg håber, I vil blive lige så positive overraskede som jeg var.

Som sagt, er der ikke meget at opleve i Brisbane som sådan, men derimod kan man eventuelt låne en bil og køre lidt længere oppe ad kysten eller længere ned ad kysten. Mange af jer kender nok The Golden Coast, meget attraktivt sted for især unge mennesker og surfere - nu vil jeg nok skuffe nogle af jer læsere, men der var jeg ikke - jeg tog derimod op på den anden side af kysten til Caloundra, som også er kendt som The Sunshine Coast. Et lidt mere fredfyldt sted med masser af søde australiere og familier, kan til tider godt minde lidt om de spanske sommerferier man har været på som barn. Et virkelig hyggeligt og varmt sted. Det er et sted som skal opleves med egne øjne.

Det sidste jeg vil fortæller jer om i dette indlæg, er hvad man eksempelvis kan komme til at opleve når man tager en vandtaxi hele "turen rundt". 

Som noget af det første man møder på sin vej er selvfølgelig strukturen i selve centrum og alle disse høje bygninger der ligger der, hvor de fleste er kontorbygninger. Der er nogle enkelte hoteller og lejlighedskomplekser af den højde.

Når man så nærmerer sig den anden ende af floden, dukker der lige pludselige nogle "million-bygninger" op med egen bådeplads og udsigt til floden samt alle de andre omgivelser, der ligger i området.

Jeg følte næsten som om det var lidt malplaceret, men det er nu engang dér man har valgt at bygge villaboligerne.

Man er da heller ikke i tvivl om, hvem der muligvis bor sådanne steder, lidt Hollywood-agtigt.

Jeg ved selvfølgelig ikke med sikkerhed, at det er sådanne typer som bor der, men jeg kan kun forestille mig at det er. Jeg spurgte den familie jeg besøgte og viste dem billederne, og de mente, at det enten var nogle virkelig rigmandsfamilier eller personer med selvstændige firmaer e.l. som boede sådan et sted.

Så alt det er lagt op til fantasierne både hos jer og hos mig. Men kun indtil mysteriet bliver opklaret kan man stille og roligt selv enten drømme sig til sådan et sted at bo eller forestille sig hvem der bor i sådanne store, pragtige villaer lige ud til floden.

Det sidste hus "på vejen" er så dette barbie-agtige hus - og ja, det er lyserødt, det er ikke lyset i billedet der gør det.

Så vidt jeg kunne se "på vejen" var dette det største "hus", og så med en virkelig fantastisk udsigt og ikke mindst fantastiske omgivelser.

Nu må I endelig ikke tro, at jeg er en fordoms-fuld person eller misundelsesværdigt anlagt - for det er jeg ikke - men det er kun fordi det hele virkede så uvirkeligt for mig, altså at man på den ene side af floden har en masse højhuse og kontorbygninger, og så på den anden side har sådanne nogle villaer.

En anden ting, som også bliver den sidste ting, jeg vil dele med jer, er denne and, som man kan se på billedet nedenfor. Anden "svømmede" rundt i hele Australien fra kyst til kyst (havn til havn). Af alle dem jeg mødte på min vej "Down Under" var jeg den første til at se denne and på tæt hold. For da jeg vendte hjem fra rejsen, lagde mange af mine venner billeder af denne and op på Facebook (i Sydney), og her kunne jeg så fortælle dem, at den and havde jeg allerede oplevet for flere måneder siden i Brisbane.

Så tænker I nok, hvad skal den gøre godt for eller hvad er dens formål. Det skal jeg sige jer, anden er til for at samle penge ind til forebyggelse og undersøgelser af cancer, ligesom vores indsamlingsdage her i Danmark. Det er en sjov og anderledes måde at gøre opmærksom på cancer og dens nogle gange uhelbredelige egenskaber.

Håber det har givet jer lidt af en ide om, hvad der muligvis kan vente jer eller givet jer inspiration til når eller hvis I bestemmer jer for at tage til Brisbane.