For snart to år siden valgte jeg at tage et semester til Australien, Sydney, som har været et af mit livs største oplevelser! Jeg var væk i ca. et halvt år og gik på UNSW (University of New South Wales).
Da jeg har så mange oplevelser som jeg gerne vil dele med jer, har jeg valgt at dele denne tur op i tre dele.
Jeg boede i en lejlighed sammen med 3 andre udenlandske studerende. Jeg delte værelse med en fra UK, som studerer normalt i Edinburgh. Derudover boede der to andre piger, der delte det andet værelse. Den ene af pigerne kommer oprindeligt fra Haiti, men studerer i Paris, og den anden kommer fra og studerer i Hong Kong.
Vi boede i Coogee, der ligger ca. 20 minutters tid (med bus) fra "The City", som de fleste kender som Sydney. Dér hvor Sydney Harbour Bridge og Opera House (se billederne) ligger. Jeg kom til Sydney, NSW, i "vinterperioden", og som I kan se på billedet, så er det ikke vinter som vi kender til det her i Danmark. Det er selvfølgelig for koldt til at ligge på stranden og gå rundt i shorts, men jeg vil sammenligne det lidt med Danmarks forår. Det er koldt om morgenen og om aftenen, men om dagen når solen skinner er det virkelig pragtfuldt og forholdsvist lunt!
Selve Operahuset er en oplevelse i sig selv og det kan ses fra mange forskellige vinkler og er utrolig flot designet, og selvfølgelig er dét det, er der måske nogen der vil tænke. Det er jo fordi det er en dansk arkitekt som har tegnet det, Jørn Utzon. Men det er virkelig noget helt andet når man står der, man bliver stolt af at være dansker i dette område.
Hvis I nogensinde skal til Sydney vil jeg anbefale jer at tage noget tid af jeres ellers travle program og giv jer selv en rundtur (med guide), det er hele turen værd. Jeg synes selv, det var ret spændende at se alt det han har lavet og få bag-historien at vide (også selvom man måske kender den allerede, så er det stadig turen værd).
Ved en af videoerne skal I også lægge mærke til hvordan australierne stavede Jørn, det er lidt sjovt. Hvis I ikke synes, I har tid til det, så tag en tur i teateret, så I kan opleve akustikken og atmosfæren inde i "huset". Jeg selv var inde at se en danseforestilling, og det var en helt ekstraordinær oplevelse.
Bygningen udenfor er en ting, men når man kommer indenfor er det noget helt andet. Alt er nede i mindste detalje, og som jeg allerede har sagt et par gange nu, så er det en helt vild oplevelse!
Imens jeg var dernede var de i gang med renovationen af Operahuset både udenfor og indenfor. De har valgt i samråd med Utzons barnebarn at gøre "projektet" færdigt, på den måde at det hele bliver som Jørn Utzon selv ville have haft det. Renovationen blev også gjort i anledningen af Operahusets 40 års jubilæum (oktober 2013).
Udover at tage turen til Opera House, skal man selvfølgelig også tage turen til Blue Mountains, "the Echo Point" (de tre søstre) og Featherdale Wildlife Park (Zoo). Jeg var selv med på en tur, som skolen var med til at arrangere specielt for os studerende, for man skal jo også se noget mens man er der og ikke kun bruge tiden på at læse og studere. Jeg var selv med på en heldags-tur, hvor vi besøgte disse seværdigheder. Naturen i Australien er noget for sig selv, og det kan godt tage pusten fra én - det gjorde det i hvert fald hos mig op til flere gange.
Navnet "Blue Mountains" kommer af, at man kan se noget der ligner et blåt skær over den lange bjergkæde, som man måske også kan fornemme i billederne. Det blå skær kommer fra eukalyptus planterne, som findes overalt i området.
Bonus info: vi fik at vide fra vores guide, at grunden til man har grøn og gul som nationalfarver i australien er pga. farverne fra træerne og planterne, de skifter farver fra grøn til gul og omvendt igen. Det stammer helt tilbage fra før Englands Imperium, og det er aboriginerne som fandt frem til det.
I skal gøre jer den ulejlighed at tage vandreturen fra toppen og ned, som ligger lidt længere nede ved Echo Point, og så tage turen med "toget" op. Den kører stejlt opad/nedad, så hvis I ikke er så glade for højder e.l. så tag turen nedefra og op, det er ikke slemt. Men før I tager turen op igen, så brug noget tid på at nyde ikke kun naturen, men også det lille museum de har opstillet ved "toget".
Turen sluttede af i Featherdale Wildlife Park (Zoo), her blev vi mødt af en lille ny kænguruunge, som ikke var mere end et par uger gammel. Når man bevæger sig derindad, så noget af det første man ser, er fritgående kænguruer, som man kunne røre og give mad. Det var dog ikke de store kænguruer, som man har hørt om, men de små Wallabyer, der er en slægt til de store kænguruer.
Der findes mange forskelligeartede kænguruer, men de mest kendte er Wallabyer og de Vilde Kænguruer, som kan blive op til tre meter høje (hannerne). Ved en anden tur jeg var på kørte vi igennem Kangaru City, hvor man kunne se vilde kænguruer overalt. Men at få billeder af dem var lidt vanskeligt, fordi de var så langt væk fra vejen. Så er der nok nogen som tænker, "ja,ja, det kan du sagtens sige, men hvor er beviserne!" - her kan jeg bare sige, at det bedste billede jeg tog, skal jeg nok vise jer lidt senere. 😉 Men der fandtes også de vilde kænguruer her i denne park, men dem måtte man ikke fodre eller røre.
I parken kunne man simpelhen komme helt tæt på virkelig mange dyr, og én ting jeg har lært er, at man åbenbart synes det er helt vildt, hvis man ser en ged eller en ko. Rigtige bondegårdsdyr, som vi kender dem hjemme i Danmark. Jeg tænkte tit på, hvorfor folk ville have et billede af dem selv og så en ged - ja, jeg ved endnu ikke hvorfor det er så vildt, men fik at vide, det ikke er alle lande som har disse dyr, og hvis de havde så var de rige eller forholdsvis rige - ja, så lærte jeg også noget på denne tur!
Jeg var jo nok mere opslugt af at man kunne røre og fodre koalaer og kænguruer, og så ikke mindst fascineret af deres mange andre dyr, såsom tasmanske djævler og pungrotter.
Ved en anden tur jeg også var på, var vi i Taronga Zoo, som ligger ovre på den anden side af vandet ved Sydney Opera House, her så jeg nogle tasmanske djævler, og jeg var en af de heldige, der fik et uforglemmeligt billede, som ikke mange får!
Da jeg boede i Coogee, gik jeg langs kysten til Bondi Beach, som måske mange af jer kender. Denne tur er også en af de ting man bare må gøre. The Coastal Walk går enten fra Bondi Beach til Coogee Beach eller omvendt, det kommer an på hvor man starter. Man kan godt klare turen på en lille halv time (den ene vej), men hvis man som jeg gjorde en af de første gange, så tager det næsten en time til halvanden, hvis ikke mere. Man skal jo nyde turen og tage en masse billeder.
Jeg vil anbefale jer at tage turen fra Coogee til Bondi Beach, for på den måde kan man nyde Bondis kultur, mad og byliv. Det er ikke fordi Coogee ikke har alt det, men det er nemmere at komme videre indtil byen fra Bondi end fra Coogee (det er billigere og hurtigere).
Naturen er noget for sig selv, den måde den har "bygget" sig selv på. Vi fandt ud af, at ved nogle af klipperne ligger de hjemløse og sover (se bill. ovenover). Hvilket var lidt skræmmende at tænke på, men på den anden side så ligger de for ly og ikke ved kloakerne eller gaderne.
Disse to billeder er taget ved Bondi Beach, den meget kendte strand, hvor der altid er "liv og glade dage". Det er også den strand de fleste surfer kender til. Den hvide bygning I kan se, er "Bondi Iceberg", her bliver livredderne blandt andet trænet og uddannet - so-to-speak! (Se bill. nedenunder).
Som en af de sidste ting jeg vil skrive i dette indlæg er turen til Darling Harbour og omegn, som også er et sted i The City.
Når man går rundt i byen finder man mange sjove og flotte bygninger, jeg fandt fx denne bygning på en lille rundtur jeg var på.
Den lille bygning var en gang for mere end 50 år siden byens største bygning, en smule ironisk at tænke på, hvordan det har udviklet sig. Men da denne bygning er fredet, har man været nødsaget til at bygge omkring den, og derfor ser det en smule mærkværdigt ud.
På vej ned til Darling Harbour fandt jeg en bygning, som havde et australsk flag på den ene side og et dansk flag på den anden side af bygningen.
Da jeg kom tættere på bygningen, så jeg et skilt, hvorpå forklaringen stod. Jeg havde fundet stedet, hvor vores danske Kronprinsepar havde mødt hinanden ved Olympiaden i 2000. Jeg vidste godt, de havde mødt hinanden dernede ved det tidspunkt, som en mindre royalist jeg er, men vidste så ikke lige, at det var her. Så blev jeg lidt stolt af at være dansker endnu en gang.
Ved Darling Harbour står denne model, Sydneys symbol for OL 2000. Medmindre man kender til det, er det ikke sådan at man lægger mærke til symbolet. Man ser det bare som endnu en del af Darling Harbour.
Hvis I skulle være ved Darling Harbour en lørdag aften, vil jeg anbefale jer at tage jer tid til at sætte jer ned og opleve fyrværkeriet, det er helt vildt. Det sker hver lørdag omkring 20-21 tiden, det kommer an på om det er sommertid eller vintertid, og det varer omkring 10-15 minutter. Man kan sige, man får en lille smagsprøve på deres "Nytårs fyrværkeri".
Når man går i "The Rocks" kan man se de gamle bygninger og i baggrunden de nye bygninger, det er en meget mærkelig oplevelse, men så igen er det jo dét man oplever næsten overalt i verdenen i dag, i det mindste bliver de gamle bygninger fredet og dermed ikke glemt. Det er en del af historien!
Når man er her, kan jeg anbefale at tage på "Pancakes on the Rocks" - man kan få meget mere end bare pandekager, men deres pandekager er helt vildt lækre, og jeg har også prøvet deres mange andre retter og de er lige så lækre. Der ligger en ved "The Rocks", men der ligger også en ved Darling Harbour, de er lige gode!
Jeg har altid et mål når eller inden jeg tager afsted, en ting jeg bare må opleve eller gøre. Jeg har altid sagt, at når jeg skal til Sydney, skal jeg op at gå på Sydney Harbour Bridge, og det gjorde jeg!
Det var måske en lidt dyr oplevelse (for at sige det pænt), men det var alle pengene værd og jeg er så glad for jeg fik det gjort!
