I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme...

Som efterhånden en lille ny tradition, holdte vi også sommerferien hjemme i det danske land sidste år. Denne gang gik turen til Fyn. Jeg har besøgt Fyns land rigtig mange gange og jeg elsker den dejlige lille ø, der er ligesom en slags stilhed og ro uanset hvorhen på øen man er.

De fleste gange jeg har været der, har jeg været i Faaborg, Middelfart, Svendborg og selvfølgelig Odense. Denne gang startede vi i Nyborg og sluttede så af i Odense.

Min Bedste og jeg havde fundet nogle hotelophold på Nyborg Strand Hotel i sjovt nok Nyborg og Hotel Domir i Odense, ligesom vi også havde fundet stedet i Jylland året før. 

Vi var i Nyborg fra mandag til onsdag. Her kørte vi så rundt omkring og så Fyn. Vi tog blandt andet op til Fyns Hoved, hvor vi aldrig havde været før. Det var virkelige smukke omgivelser deroppe. Jeg havde fået fortalt, at det var her, at især malere tog op for at male de fantastiske grønne arealer eller for at få inspiration til baggrundsmateriale til fx portrætter o.l.

Da vi nu alligevel ikke var langt fra Kerteminde, gik vi også en lille tur rundt i byen, hvor vi fik en af byens berømte vaffelis. De smagte også virkelig godt, men man stod lang tid i kø for at få en. 😊

Onsdag gik turen videre til Odense...

Jeg havde fødselsdag den dag vi skulle videre, men først kunne jeg lige nyde en fantastisk morgenmad med udsigt til Storebæltsbroen - det var ikke så ringe endda. Herefter tog vi så videre til næste stop. Da vi var kommet lidt tidligt, kunne vi desværre ikke få værelset med det samme, så vi gik en lille tur rundt i Odenses gader. Vi havde indtil videre haft ret meget held med vejret, når vi kørte og var indendørs regnede det, men når vi så var udenfor skinnede solen. Helt så heldige var vi desværre ikke, da vi var i Odense. Det regnede meget af tiden vi var der og det var blevet lidt koldere. Jeg var ellers i min overbevisning om inden vi tog afsted, at det skulle være godt vejr hele ugen, så jeg havde derfor kun taget shorts med, og som sagt, mente Vorherre noget andet. Det havde ikke været koldt de første par dage, det var først, da vi ankom til Odense, at det kølige vejr valgte at komme. Så jeg blev nødt til at gå ind at købe et par lange bukser, hvis ikke jeg ville være syg. 😉

Onsdag aften havde jeg bestilt bord på Flammen. Der var en buffet med en lakseforret, otte forskellige slags kartofler, tolv slags kød, en salatbar og fem forskellige slags saucer. Normalt er der også suppe til forret, men fordi det var sommer, så havde man valgt at lave det om til dessert, så man kunne få koldskål. Det var et virkelig hyggeligt sted og god betjening. Det kan varmt anbefales!

Om torsdagen gik vi i H.C. Andersens fodspor gennem byen. Det er altid hyggeligt og spændende, man kommer til at se byen fra en anderledes vinkel og så er det en god måde at se  noget historie på og ikke mindst opleve lidt af den danske kulturskat.

H.C. Andersen er en folkekær historiefortæller, og alle kender ham. Jeg kan huske, da jeg var i Australien, var det blandt andet noget, som alle jeg lærte at kende, kendte til og havde læst hans mange fortællinger. Det var dog ikke alle, der vidste, han var dansker, men det kunne jeg jo så fortælle dem. 😉 For dem er det gode og eventyrlige fortællinger, hvor for mange danskere er det mere end det. Det er også fortællinger om hans eget liv og opvækst. Der er rigtig mange, der kan relatere sig til hans livshistorie, men hans eventyr er en måde at komme væk fra virkligheden i en kort stund. Det var også lidt dét, som jeg tror, H.C. Andersen selv gjorde.

Fredag gik turen hjem, men inden vi tog turen over Storebæltsbroen igen, så var vi liiiiige forbi Svendborg. Det er en slags tradition min Bedste og jeg har. Denne dag skinnede solen og det var varmt - en god måde at slutte ferien af på. 😊

H.C. Andersen har også skrevet i et af hans digte, som senere er en velkendt sang: "I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme..." Det er noget jeg i hvert fald godt kan relatere til, især jo ældre jeg bliver.

Der er mange måder at føle sig dansk på. Jeg er stolt af at være dansker, når jeg tager rundt i landet og oplever det på ny, eller når de danske atleter i Rio laver deres livs største præstationer ved at vinde medaljer. Jeg er lidt af en sportsnørd, så ja, jeg så alle danskerne vinde og få deres medalje - bortset lige fra én eller to. Jeg stod op om natten eller tidligt om morgenen for at se finalen, det var så stort og fantastisk, men også historisk.

Når der sker sådan nogle historiske ting eller når den danske kronprins får sin prinsesse, så går danskerne over i eventyrfortællingerne, og de fleste gange går det tilbage til H.C. Andersen - han bor i os og dukker især op på de store dage. Han er en stor del af de danske værdier, og han er en del af mig. Det er for mig, hvad fx gør mig dansk.

At tage på ferie som single

I slutningen af april sidste år tog jeg på ferie - alene vel at mærke!

Der var mange, der op til min ferie, spurgte om jeg godt turde det og om jeg ikke ville kede mig? Jeg svarede hver gang, at jeg havde rejst flere gange tidligere alene og jeg var ikke bange for, at jeg ville kede mig. Jeg skulle simpelt hen bare ned at slappe totalt af og være mig selv.

Jeg overvejede mange forskellige rejser, men valgte til sidst at låne et sommerhus af nogle bekendte. Min Bedste og jeg har tidligere lånt det og jeg har været der nogle gange, så det var et område, jeg følte mig tryg i og behøvede ikke at være turist på samme måde, som når man tager til et nyt sted. Det var på Gran Canaria i Playa del Inglés, og sommerhuset ligger i et lukket område, så det er ikke alle der bare lige kan komme ind.

Jeg rejste lørdagen efter St. Bededag og kom hjem igen søndag ugen efter. Det var faktisk ret godt planlagt, for så skulle jeg "kun" på arbejde i tre dage bagefter og så stod den på miniferie igen (Kristi Himmelfartsdagene) - så jeg kom aldrig "rigtigt" tilbage på arbejde før ugen efter igen. 😜

De første to feriedage skulle jeg lige vænne mig til, at jeg ikke havde nogen at snakke med, men på den anden side, så passede det mig også helt fint. Det var faktisk rart ikke at tænke på andre end sig selv. Man skulle ikke tænke på hvor og hvornår man skulle have noget at spise, det styrede man helt selv. Jeg havde taget min bærbar med, men jeg fik ikke brugt den udover til at se en film eller to på, som jeg havde taget med derned. Og tro det eller lad vær, så var jeg faktisk heller ikke på de sociale medier - foruden en gang eller to, da jeg fik en glædelig nyhed om familieforøgelse. Men ellers var jeg slet ikke på og det var faktisk også rigtigt rart, for man bliver hurtigt afhængig af det - det er jeg i hvert fald stadig den dag i dag - så det var rart med nogle fridage derfra, for verdenen går jo ikke under, hvis ikke man er på. 😉

Det er dog lidt sværere at gøre når man er hjemme, for her er der jo net hele tiden og  så er det så nemt, for mobilen er nærmest limet til ens hånd og hvis ikke den er, så er den i hvert ikke langt væk. Det er lidt sjovt at tænke på, hvor hurtigt man kan vænne sig til noget og hvor lang tid man er om at blive vænnet af med det igen.

Nå, men når jeg ikke var på de sociale medier, hvad lavede jeg så??

Jo, jeg brugte tiden på at være oppe ved poolen, sidde på terrassen og læse bøger, og ellers gik jeg en tur eller to bare for at få rørt mig lidt. Og selvom jeg havde været der tre-fire gange før, så gik jeg ad nogle veje, hvor jeg ikke havde været før. Så jeg fik faktisk oplevet noget nyt alligevel, selvom det ikke var planen. 😉

Det her var første gang i mit liv, at jeg var helt alene med mig selv. Altså jeg har da været alene hjemme i weekender o.l. men det er ikke det samme. Denne gang rejste jeg væk fra det hele og dem allesammen, for virkelig at være alene, og nøj, hvor jeg elskede det! Jeg fandt virkelig roen og var nærmest et nyt menneske, da jeg kom hjem igen - det var i hvert fald, hvad mine kollegaer og andre jeg kender fortalte mig.

På hele turen var der kun et enkelt øjeblik, hvor jeg følte mig alene. Det var min sidste aften og jeg havde besluttet mig for at tage op og spise i en restaurant, som jeg kender rigtigt godt. Der kom en hollandsk familie på fem, der satte sig ved bordet ved siden af mig og de ligefrem gloede på mig! Det var som om de bare ventede på, at der skulle komme én og sætte sig ved bordet sammen med mig, men det gjorde der ikke. Det var ikke særligt behageligt at blive begloet sådan på. For ellers havde jeg overhovedet ikke på et eneste tidspunkt tænkt over, at jeg var alene.

Jeg kan kun anbefale andre til at "turde" tage en tur med kun sig selv, hvad enten det er op i et sommerhus i DK eller på en slags charterferie i udlandet eller noget helt tredje, det er ligemeget bare så længe man er alene med sig selv. Jer som har været afsted på ferie alene ved i hvert fald hvad jeg snakker om - det skal opleves!

Det skal lige siges, at det ikke var sådan en rejse, hvor jeg lige pludselig fandt mig selv eller ind i mig selv, eller hvor jeg lærte mig selv bedre at kende - for den oplevelse havde jeg allerede haft, da jeg var i Los Angeles og i Australien. Det her var blot en tur, hvor jeg virkelig kunne slappe af og være mig selv. Og jeg kan godt fortælle jer, at det ikke er sidste gang, at jeg har gjort det! 😁

Går ind i et nyt år

Nu har jeg set lidt tilbage på 2015. Som altid har det været et kulturelt år, men på den anden side, så går der ikke et år, hvor jeg ikke har været det mindste kulturelt - det ligger simpelthen i blodet på mig. Nogle år er dog mere kulturelle end andre. Men uanset om jeg oplever meget eller lidt, så elsker jeg det!

Jeg synes, det er lidt sjovt at tænke på ordet kulturelt, hvad betyder det egentligt? For mig betyder det at opleve nye steder, fx byer i Danmark eller lande, jeg aldrig har været før og genbesøge steder jeg har været som barn eller besøgt mange gange tidligere Det betyder også at opleve kunst på en ny og spændende måde såsom at se balletopvisning på Christiania, men også på den mere traditionelle måde, såsom gå i teateret, på museer, i biografen og til koncerter. 

D-A-D koncert, Fredagsrock i Tivoli

2015 var også et historisk år, hvor Andreas Mogensen, den første danske astronaut fløj op i rummet d. 2. september. Jeg sad om morgenen og så det lige inden jeg skulle afsted på arbejde, det var ret vildt at opleve. Det er noget jeg sent vil glemme.

Arbejdsmæssigt var det et godt år, jeg fik større ansvarsområder såsom at have ansvar for studiemed-lemskabet, FSR Studerende, som  inkluderede markeds-førings- og kommunika-tionsstrategi på fx de sociale medier, og en studie-kampagne til de fire store universiteter. Og så var det i sommeren 2015, at jeg flyttede fra stabscenteret, hvor jeg havde været siden 1. januar, til direktionssekretariatet, hvilket var noget nyt, spændende og stort for mig.

Når jeg så ser ind mod året 2016, har det ikke været meget anderledes end 2015. Der har også været en del kulturelle oplevelser, og jeg vil nok mene, at det var året med en del op og nedture, mere end sædvanligt. I vil i de næste par indlæg måske få en bedre indsigt i hvad det er jeg taler om med mine nedture.

Det skal ikke forstås sådan, at der vil komme nogle triste indlæg eller noget i den retning, men alt kan jo ikke være en dans på roser, kan det vel?

For at starte et sted, så startede 2016 med, at jeg blev barselsvikar for en kollega, der sjovt nok var på barsel. 😉 Men vikaren, der var blevet ansat og nåede lige at være på pinden i en måned, fik tilbudt et andet fuldtidsjob, som man ikke kunne sige nej til. Og da man kun havde en måned til at finde en ny samtidig med, at man skulle nå at sætte den nye ind i systemerne og alt det andet, så spurgte man mig, om jeg havde lyst til at hjælpe til. Det skal lige siges, at min egne arbejdsopgaver beholdt jeg stadig. Jeg skulle bruge 75 pct. af min tid på at hjælpe til i kursusafdelingen mhp. SR-Akademiet (uddannelse for statsautoriseret revisorer), revisorelevuddannelsen og Danica Prisen. De sidste 25 pct. af min tid skulle bruges på mine egne opgaver. Der var en del at holde styr på, men jeg tog det som en udfordring, og ellers så havde jeg nogle virkelige søde og hjælpsomme kollegaer. 😊 Fordelen ved at det blev mig, der trådte til, var, at jeg kendte allerede til systemerne, kursusafdelingen og foreningen, hvilket gjorde det nemmere for mig at sætte mig ind i de nye opgaver.

2016 var et udfordrende og krævende år, hvor jeg lærte mig selv meget bedre at kende, men det vil jeg komme meget mere ind på i de næste par indlæg. 😉

Bon voyage á Paris...turen går til Paris

Jeg tog i efteråret 2015 et lille smut til Paris, hvor jeg besøgte én af mine room-mates fra Australien. Som jeg skrev i et af de tidligere indlæg om min tur til Australien, havde jeg tre room-mates, hvor den ene var fra England, den anden fra Hong Kong og så var der hende, der kom fra Haiti men studerede i Paris - det var hende, jeg var nede at besøge.

Det hele skulle passe sammen, så det blev til en weekendtur (fredag til søndag) i september. Vejret var virkelig godt og solen skinnede hele tiden, så det var helt perfekt.

Som jeg også skrev i et tidligere indlæg om mine ture til Paris, så har jeg som regel boet lige omkring Triumfbuen, men denne gang skulle jeg til den anden side af Paris, nemlig sydvest fra Paris i en lille by, Petit Montrouge. Det var et utroligt hyggeligt område og så var det en side af Frankrig, jeg ikke havde set før. For mig er det stadig en del af Paris, fordi der ikke er så langt derind. Det er lidt mærkeligt at tænke på, for her i DK er fx Køge ikke en del af København, men for mig er alt i nærheden af Paris en del af Paris. Også selvom jeg ved, det ikke er helt korrekt. 😅 Altså der var kortere afstand til Paris fra hvor min veninde bor end der er fra Køge til København, men i princippet er dét det samme - det er det i hvert fald for mig.

Jeg tog lidt tidligere fri fra arbejdet og tog så direkte afsted til Charles-du-Gaulle lufthavn, hvorfra jeg tog toget og metroen ud til min veninde. Det var første gang jeg både tog afsted alene til Paris og tog det offentlige i Paris alene. Men det gik jo fint, selvom det var en lille smule mærkeligt.

Da jeg har været i Paris op til flere gange behøvede jeg jo ikke "le grand tour" af Paris, så vi tog bussen op til le Seine, hvor jeg endelig så Frihedsgudinden! Jeg havde fortalt hende om hvor mange gange jeg har været der, men aldrig set statuen. Hun havde faktisk heller ikke set den og hun vidste heller ikke, at det var den originale der stod i Paris. Men så lærte hun jo også noget nyt - det er rart at vide, man stadig kan lære nogle om byen de bor i. 😁 Vi fandt ud af, at der var faktisk mange kopier af frihedsgudinden rundt om i verdenen, og at der også var en miniature figur i Jardin de Luxembourg - den nåede vi altså ikke at se. Men den rigtige fik jeg set og det var det vigtigste!

Om søndagen mødtes vi med nogle af hendes veninder ved Eiffeltårnet. Vi sad på græsplænen, som jeg heller aldrig havde pøvet. Jeg har som regel været omme på den anden side af tårnet. Så her gik endnu et ønske i opfyldelse. Det var mega hyggeligt, vi spiste lidt frokost der og bagefter tog vi hen til en lille café, hvor vi fik crêpes suzettes, som jeg også altid skal have når jeg er i Paris. De smagte virkelig godt! Men uanset hvor man går hen i Paris og får en pandekage, så er de virkelig gode. Jeg ved ikke hvad det er, at de gør - tror egentlig heller ikke jeg vil vide det - måske det stemningen der gør det.

Det sidste min vendinde og jeg gjorde var at tage ind til Champs Élysées bare for at gå rundt, og fordi jeg rigtig gerne ville købe mig en parfume, som jeg tænkte, jeg kunne købe dernede. Men da vi ankom så fandt vi ud af, at det bilfri søndag i Paris, så man kunne gå på selve vejen. Det var ret vildt! Det kan jeg kun anbefale, at man prøver på et tidspunkt. At gå på den mest trafikkerede vej i Paris, det var en oplevelse for sig. Jeg kom desværre ikke hjem med en ny parfume, for den havde de ikke - de prøvede at bilde mig ind, at den var udgået, hvilket ikke var rigtigt.

Det offentlige system i ydre områderne af Paris er lidt specielt, for de kører nemlig ikke mellem kl. 02.00 og 05.30 (ca.) - det gjorde de i hvert fald ikke i det område, hvor jeg var. Og da jeg skulle have flyet kl. 6 mandag morgen ville jeg ikke kunne nå mit fly hjem, så derfor blev jeg nødt til at køre med en taxa ind til lufthavnen, som ikke kun var dyr men også lang. Men hovedsagen var, at jeg nåede det hele, og jeg tog direkte på arbejde da jeg landede i DK igen - det kan jeg altså ikke anbefale nogen gøre, jeg var virkelig træt og blev nødt til at tage lidt tidligere fri, hvilket ikke gjorde noget, men alligevel ikke noget jeg vil foreslå andre at gøre, medmindre de ikke har brug for så meget søvn, som jeg har, eller drikker en masse kaffe, som jeg ikke gør. 😉

Nå, men alt i alt var det en virkelig hyggelig weekend og det var dejligt at se hende igen efter næsten tre år. Selvom det ikke føltes som om der var gået tre år. Jeg vil bare håbe, at der ikke går tre år før vi ses igen.

Kun små to måneder efter jeg havde været i Paris, var der endnu et terrorangreb i Paris - det største og mest dødelig angreb siden 2. verdenskrig. Og det ene af angrebene var ikke langt fra hvor min veninde bor, hun kunne høre helikopterne flyve hen over taget hele tiden. Det var første gang, at noget så tæt på for det første én man kender og for det andet et sted man har gået og været i mange gange - det er helt ubeskriveligt! Heldigvis var alle dem, som jeg vidste var i Paris, i sikkerhed og havde ikke mærket til noget af det, som sådan.

Det er ikke sådan, at jeg går rundt og tænker på, at man kan blive angrebet hvor og hvornår som helst, for det gør jeg ikke. Jeg lever og går ubekymret rundt i både Danmark og i udlandet. Men det gør ikke, at jeg ikke ved, det kan ske hvor og hvornår som helst - jeg tænker bare, at så snart man begynder at tænke for meget over det, vil man aldrig turde gå udenfor døren eller tage rundt i verden og opleve det. Man vil gå glip af en masse ting, og det har jeg ikke lyst til. Det er med andre en luksus jeg ikke miste!

Der er et yndigt land...

Som barn gik mange af mine sommerferier på at besøge forskellige områder og steder i Danmark. Turene gik altid til Jylland og Fyn. Mange af mine ture var sammen med min Bedste og min Olde, tre generationer afsted på tur. Jeg husker det som nogle gode somre, meget stille og rolige.

I 2015 gik turen endnu engang til Jylland, men denne gang sammen med min Bedste og min lillesøster. Vi har lige siden 2006 haft en tradition med at være sammen den første uge i august, det er der vi holder sommerferie sammen - mormoren og hendes to børnebørn. Vi havde fundet et ophold på Hotel Vildbjerg, hvor alt var inkluderet, morgenmad og aftensmad, så det eneste vi selv skulle proviantere var frokost og snacks. Vi var der i tre dage, men da det er en meget lille by, ikke langt fra Herning, kørte vi rundt og besøgte andre byer og seværdigheder.

Min Bedste og jeg var blevet enige om, at det nu også var på tide, at min lillesøster kom ud at se og opleve andre sider af Danmark. Vi havde to år tidligere været nede på Møns klint, oppe i Helsingør, Kronborg, og turister i København. Denne gang valgte vi så Jylland, fordi vores Bedste meget gerne ville vise hende Grenen, Himmelbjerget og den kønne natur i Jylland. Og vi kom hele vejen rundt. Vi startede i Skagen, og vi gik helt ud til toppen af Danmark og stod med fødderne plantet midt i det hele, så man havde Kattegat på den ene side og Skagerak på den anden side. Selvom det var lidt gråt i vejret var det faktisk rart nok at være derude, det er jo Danmark. 😉

Vi kørte også forbi Silkeborg og tog op på Himmelbjerget, og her havde vi virkelig vejret med os, solen skinnede og det var dejlig varmt. Det sjove ved den her tur var, at jeg huskede det som om, der var laaangt op til Himmelbjerget, men det var der slet ikke. Det er lidt sjovt at se hvordan man forandrer sig med alderen - som en lille pige på 11-12 år kan sådan en vej synes lang, men når man kommer tilbage som 26 årig, så er det slet ikke sådan virkeligheden er. 😊

Inden turen gik hjem, tog vi forbi Hvidsten Kro, som jo ligger lige på vores vej hjem til Køge. 😁 Men det var et ønske fra både vores Bedste og min side, at når vi nu alligevel ikke var langt derfra skulle vi se det. Vi havde begge set filmen (mere end et par gange), og historien omkring kroen og ikke mindst Hvidstensgruppen er jo helt fantastisk - også selvom det ender sørgeligt til sidst, så kom der noget godt ud af det. Og vi synes kun, det var på sin plads også at vise det til min lillesøster, da hun næsten lige havde haft om det i skolen.

Min Oldefar var selv en frihedskæmper, og der findes et billede af ham, hvor han er sammen med Kong Frederik VIIII. Billedet hænger inde på Frihedsmuseet og jeg har desværre ikke selv fået set det. Men når museet åbner igen i 2018, skal jeg da derind og se det.

Det var en virkelig dejlig tur, vi fik oplevet en hel del og så havde vi simpelthen vejret med os. Når vejret er godt i Danmark, så synes jeg, man skal gøre selv den tjeneste at opleve de mange skønne og smukke sider af Danmark. Turisterne strømmer jo hertil, mens vi danskere gerne tager udlands fordi når det er sommerferietid, skal man helst hen hvor solen skinner. Og i Danmark ved man aldrig hvordan vejret vil være eller arte sig i løbet af ferien, hvilket jeg i den grad godt kan forstå! 😉

Men som der synges i en af vores nationalsange, skrevet af Adam Oehlenshläger: "Der er et yndigt land, det står med brede bøge, nær salten østerstrand."
Det oplever man kun ved at tage på tur rundt i det ganske danske land. God tur!